768

Nyhedsbrev fra FC.Sønderborg

Nyheder til alle
9. marts 2012 - 09:00 af: Preben Nielsen

-Her informationer fra vores fælles overbygning FC Sønderborg (bla Velkommen til Gråsten og Nordals.nye sponsorer, uddannelsespris, A-træner licens, Danmarksserien)

Sønderborg den 6.-3.-2012

Kære formænd, trænere og andre med interesse for fodbold!

- Lidt informationer fra vores fælles overbygning.

Først og fremmest vil jeg benytte lejligheden til at byde Nordals og Gråsten Boldklub velkommen i samarbejdet. Med de to klubbers indtrædelse til sommer giver det endnu mere mening, at tale om et fælles kommunalt hold. Jeg er personligt meget glad for, at vi er nået så langt og ser nu endnu mere positiv på fremtidsudsigterne for FC Sønderborg, - vores fælles overbygning.

Sponsorer
Som nogle måske har læst i den lokale presse, så har vi også på sponsorsiden lavet nogle meget spændende aftaler med en række af de større lokale virksomheder. Det giver en hvis ro til at udvikle vores koncept og dermed udvikle den enkelte spiller, som er det centrale for os.

DBU´s uddannelsespris
I starten af januar modtag FC Sønderborg DBU Jyllands pris for at være det område i Jylland der var bedst til at uddanne lokale trænere. I den forbindelse skal der herfra lyde en stor tak til formænd og bestyrelser, der har valgt at prioritere uddannelse af trænere højt i den enkelte klub. Jeg tror ikke der går mange år før vi kan se resultaterne af denne investering. Jeg håber også, at vi i fremtiden kan fortsætte denne udvikling, da uddannelse af trænere er et vigtigt skridt i forhold til at kunne udvikle dygtige spillere. Jeg har fra flere sider hørt at tiden snart er moden til at afvikle et lokalt B2 kursus. Kan det etableres, så ville det være endnu en stor sejr indenfor dette vigtige område.

A træner
Vores U17 trner og talentchef, Lars Nielsen, har netop bestået DBU´s A træner kursus. Stort tillykke til Lars og dermed FC Sønderborg. Det er vigtigt at vores trænere har A eller B2 licens, hvis vi skal kunne honorere de krav der stilles til os fra DBU. Af samme grund har vi tilmeldt endnu en af vores lokale trænere til et A kursus.

DS hjemmekampe
I efteråret fik hver moderklub en DS hjemmekamp, hvor de skulle skrive lidt til vores kampprogram, samt komme med 6 bolddrenge/piger. Da vores familie er vokset, med to medlemmer samt det faktum, at vi spiller en kamp mindre, gør at enkelte klubber deler en hjemmekamp. I løbet af nogle få dage, vil moderklubbernes repræsentanter modtage en oversigt over hvordan og hvornår vi har brug for jeres hjælp. Overordnet vil niveauet ligne det som I alle flot leverede sidste efterår.

Den ny sæson
Med så mange gode nyheder, er det svært at skjule sin begejstring. Tænk at vi ved fælles hjælp allerede er kommet så langt. Håber at vi i 2012 kan komme endnu længere, måske få B-licens (fast division til U17 og U19), som længe har været det helt store mål i FC Sønderborg. Vi har aldrig været tættere på så vi holder vejret i spænding indtil vi engang i foråret får svar fra DBU på vores ansøgning. Slutteligt vil jeg håbe på mange gode kampe til vores fælles hold i FC Sønderborg, men også ønske gode kampe hjemme i moderklubberne.

Bedste hilsner

Rasmus Andreassen

Sportschef FC Sønderborg

rasmus.fcs@sonderborg.dk

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
DBU Nyheder
Kian Hansen i landsholdstruppen
Svendsen og Larsen fløjter af
Se bruttotruppen her


JBU Nyheder
Fynsk konkurs giver jyske livliner
Nu kan du tilmelde hold til efteråret
Tag med Oskar på DBU Mikrofodboldskole!


Veteran Nyheder


Serie 4 Nyheder


Serie 6 Nyheder


U-21 Nyheder


U-19 Nyheder


U-18 Nyheder


U-17 Nyheder


U-15 Nyheder


U-14 Nyheder


U-13 Nyheder


U-12 Nyheder


U-11 Nyheder


U-10 Nyheder


U - 9 Nyheder


U - 8 Nyheder


U - 7 Nyheder